Om os

Mission

Omdrejningspunktet for idræt, sundhed, kultur og foreningsliv. I samarbejde med foreningerne og andre samarbejdspartnere vil vi udbyde et bredt udvalg af aktiviteter og arrangementer med udgangspunkt i vores faciliteter. Vi vil til stadighed tilvejebringe effektive og fleksible muligheder for fysisk og kulturel udfoldelse for alle, fra de yngste, til de ældste, fra motionister til elite og fra møde til fest.

Vision

Det foretrukne samlingssted for aktiviteter i Gullestrup og omegn.

Det afgørende håndslag

Tilbage i 80`erne ønskede en flok kulturgræsrødder sig et sted, hvor kulturen og fællesskabet kunne udfolde sig. Her godt 40 år efter kan vi konstatere at det har været en kæmpe succes, da aktivitetsniveauet generelt er steget år efter år, hvilket skyldes den store opbakning af frivillige ildsjæles indsats. Hovedparten af alle aktiviteter styres og ledes af frivillige samt en ansat, tidligere kaldt halinspektør, men som i dag går under benævnelsen idrætskoordinator. Al drift, som inventar, vedligeholdelse, daglig drift og økonomi varetages af frivillige i tæt samarbejde med idrætskoordinatoren.

Indsigt, udsyn og fællesskab

Kulturhuset har en fantastisk beliggenhed med Gullestrup Børnecenter på den ene side samt boldbanen og natur på den anden. De gode rammer, mødelokaler og udstillingsareal giver mulighed for et hav af oplevelser. Hertil kommer det gode naboskab og en lang, lang række gode venner og samarbejdspartnere. Det betyder at huset summer af liv fra morgen til aften, præcis som vi kan li` det. Kulturen binder folk sammen og skaber fælles oplevelser. Koncerter, foredrag, teater, børne arrangementer, kunst, møder, vil kan det hele og vi VIL være alsidige.

Vi glæder os til at se dig!

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.